Flæskestegssandwich med persilledressing kan nydes året rundt, da persilledressingen gør den frisk og lækker uden at minde om jul. Lækre sprøde svær og saftigt kød! En fantastisk god sandwich.

Jeg tænker ofte på jul, når jeg spiser flæskesteg, men med en super lækker persilledressing, så får du altså bare en frisk og lækker sandwich, som ikke minder om jul men bare smager fantastisk lækkert!

Prøv også flæskestegssandwich med timiansteg og karrydressing.

Tips til flæskestegssandwich med persilledressing

Jeg bruger den “mørke” siden af flæskestegen til flæskestegssandwiches. Den lyse kan selvfølgelig også sagtens bruges, men den mørke side har mere fedt og egner sig bare godt til en sandwich i stedet for at blive serveret som en steg. Det er derfor så nemt, når vi køber en 5-6 kg nakkekam, fordi jeg kan dele stykkerne op, så jeg får en hel mørk side til flæskestegssandwiches.

Dressingen kan nemt holde sig et par dage på køl, så den kan sagtens forberedes i forvejen.

Flæskestegssandwich Med Persilledressing

Flæskestegen kan sagtens holde sig et par dage på køl, men jeg anbefaler at skære sværene af og opbevare i en anden boks eller sølvpapir. Sværerne skal blot have i mikrovnen, indtil de er sprøde igen (husk at komme køkkenrulle ovenpå).

Flæskestegssandwich Med Persilledressing
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 1 stemme

Flæskestegssandwich Med Persilledressing

Lækker flæskestegssandwich med persilledressing.
Ret Flæskestegssandwich
Køkken Dansk
Keyword Flæskesteg
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 20 minutter
Samlet tid 1 time 35 minutter
Antal 6 stk

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • om flæskestegen i et fad og gnub godt med salt ind i huden på flæskestegen.
  • Kom vand i fadet, så det når flæskestegen cirka 2 cm op.
  • Jeg bruger et stegetermometer, så jeg er sikker på at temperaturen rammer 67 grader (steger stiger cirka 4-6 grader, når den kommer ud af ovnen).
  • Kom fadet i ovnen.
  • Efter 70 minutter var min flæskesteg 60 grader i midten. Hvis dine svær ikke er sprøde ved dette punkt, så skal du skrue ovnen op på 210 grader og give flæskestegen cirka 10 minutter mere. Her ramte min flæskesteg 67 grader og sværene var mega sprøde.
  • Er sværene allerede sprøde, når din flæskesteg er 60 grader, så fortsætter du blot ved 180 grader og giver den indtil midten rammer 67 grader.
  • Tag nu flæskestegen ud og lad den hvile i mens de andre ting forberedes.
  • Kom persille, hvidløg og creme fraiche i en minihakker og kør, indtil den får en fin grøn farve.
  • Kom det hele ud i en skål og rør med mayonnaise og smag til med salt og peber.
  • Skær burgerbollerne op og smør med smør. Rist dem på en tør pande med smørsiden nedad, indtil de er gyldne.
  • Snit løg og vask rucolaen.
  • Skær flæskestegen ud og så er det ellers bare at bygge en lækker sandwich med kød, dressing, syltede agurker, rødløg og rucola.
  • Velbekomme.

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂

Flæskestegssandwich Med Persilledressing