Virkelig en himmelsk chokoladekage! Den er tung og lækker! Marcipan i kagen og glasur med kokos og chokolade! En kage for alle, som gæsterne vil elske!

Jeg elsker en god chokoladekage! Jeg elsker endnu mere en lækker chokolade med lækker topping! Det her er opskriften på min yndlings chokoladekage, som jeg har givet nyt liv med marcipan i dejen og en lækker chokolade og kokos topping! Kagen er fryses egnet! Vi er kun 2 personer og det er ikke altid jeg lige kan bage til gæster eller klassekammerater, så jeg fryser kagen ned i stykker, så jeg kan tage et stykke eller 2 op, når vi har lyst til kage 🙂

25 cm diameter springform – 12-14 personer
Du skal bruge:

320 g hvedemel
480 g sukker
100 g kakao
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 store æg
2½ dl mælk
250 gram smeltet smør
2½ dl vand

200 gram marcipan skåret i små tern

Topping:
175 gram smeltet smør
60 ml vand
2 spsk kakao
75 gram hakket mørk chokolade
80 gram kokosmel
325 gram flormelis

Sådan laves den:

Vil du hellere se mig lave den lækre kage på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

I en stor skål blandes kakao, mel, sukker, bagepulver og salt.

Kom så smeltet smør, æg, mælk og vand i. Rør indtil du har en lækker kagedej.

Beklæd en springform med bagepapir.

Kom 1/3 af marcipanen i springformen og så ½ af kagedejen ovenpå. Herefter fordeles endnu 1/3 af marcipanen over og den sidste portion kagedej. Fordel det sidste marcipan ovenpå.

Bag kagen i oven i 50-65 minutter – det kommer helt an på hvordan din ovn den bager. Tjek den med en lille kniv eller tandstik efter 50 – vi ønsker ikke en overbagt kage. Den skal forblive lækker, tung og fudgy 🙂 Når kniven eller tandstikken kan tages ud uden dej på, når der stikkes, så er den færdig.

Når kagen er færdig, så skal den køle i en times tid – gerne i køleskabet.

Nu skal glasuren laves!

Smelt smør i en gryde. Når smørret er smeltet, så tages gryden af varmen.

Kom chokoladen i og rør, indtil det er smeltet i smøret.

Kom nu kokos, flormelis og kakao i og rør.

Kom til sidst vandet i.

Tag bagepapiret af kagen og kom kagen tilbage i springformen.

Kom alt glasuren på.

Lad glasuren sættes sig helt før kagen serveres.

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!