Det Bedste Hvidløgsbrød

Det Bedste Hvidløgsbrød

Det absolut lækreste hvidløgsbrød! Jeg elsker hvidløgsbrød… Det kan spises som snack, til supper, pastaretter eller med pålæg og salat i mellem 2, så bliver det en helt vidunderlig sandwich.

Jeg har altid elsket hvidløgsbrød… da jeg var barn og teenager, så var der virkelig ikke noget bedre end de billige hvidløgsbrød man køber på frost. Jeg husker engang min bror og jeg var på besøg hos min farmor og farfar. Vi måtte selv bestemme aftensmaden og vi fik altså et helt hvidløgsbrød hver. Det var ikke sundt, men min bror og jeg havde en skøn weekend og en helt igennem forfærdelig hvidløgs ånde. Det var skønne tider! Nu er jeg voksen og har været det i nogle år efterhånden. Jeg begyndte at eksperimenterer lidt i køkkenet allerede som teenager, men efter jeg flyttede hjemmefra, så fandt jeg virkelig en passion for madlavning. Jeg har siden da lavet utallige hvidløgsbrød og hjemmelavet smager altså bedre end købt 🙂 I dag har jeg lavet det med købte ciabattaboller, så de får en lækker sprød skorpe og de er perfekt egnet til sandwich også – prøv det!

12 stks
Du skal bruge:
6 ciabattaboller skåret så du har 12 halve
150 gram blødt smør
4 fed hvidløg knust
1 stor håndfuld hakket persille + lidt persille til toppen
250 gram revet mozzarella
Cherry tomater skåret i skiver (3-4 skiver per halve bolle)
Salt og peber
Godt med revet parmesan

 

Sådan laves de:

Vil du hellere se mig lave brødene på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Kom smør, persille og hvidløg i en skål og rør det sammen.

Smør et godt lag af hvidløgssmørret på alle de halve ciabattaboller og placer dem på en bageplade med bagepapir.

Drys mozzarella på dem alle sammen.

Kom 3-4 cherry tomat skiver ovenpå dem alle.

Drys en smule salt og peber ovenpå og herefter revet parmesan.

Sidst men ikke mindst drys lidt ekstra persille på og bag dem nu i cirka 14 minutter eller indtil de er lækre sprøde og osten er lidt gylden.

Lad dem køle i 10 minutter før de serveres.

Velbekomme 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *