Super Skøn Kylling I Karry

Super Skøn Kylling I Karry

Jeg elsker simpelthen kylling i karry! I dag har jeg lavet en version med gulerødder, løg, æbler og peberfrugt og det smager himmelsk! Den er super nem at lave, så lad os da bare begynde!

6 personer
Du skal bruge:
600 gram kyllingebryst skåret i tern (+ olie, salt og peber)

30-40 gram smør
2-3 gulerødder
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1-2 rødløg
1 æble
2 spsk karry
3 spsk mel
600 ml mælk (evt mere hvis du ikke ønsker en for tyk sovs)
Godt med salt

Server med ris og evt persille på toppen.

* Du kan sagtens droppe grøntsagerne og lave en helt almindelig kylling i karry 🙂

Sådan laves det:

Vil du hellere se mig lave retten på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Først skal du have skåret gulerødder, peberfrugter, rødløg og æble i små tern (se evt min video for størrelse).

Kom lidt olie i en gryde og steg kyllingestykkerne med salt og peber.

Når de er færdige, så tages de op fra gryden.

Brug den samme gryde og kom en god klat smør i. Steg gulerødder, peberfrugter, rødløg og æble i 5-10 minutter under omrøring.

Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden.

Drys nu mel og karry over og rør det i.

Kom mælken i og rør i det engang i mellem og lad det komme op at boble. Lad det boble indtil du har en god tyk sauce (se evt min video).

Smag til med godt med salt.

Retten er nu klar til at blive serveret over ris og evt med lidt persille på toppen.

Velbekomme! 🙂



2 thoughts on “Super Skøn Kylling I Karry”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *