Ovnbagte Kartofler Og Kylling I En Lækker Champignon Bearnaise Sauce

Ovnbagte Kartofler Og Kylling I En Lækker Champignon Bearnaise Sauce

Aftensmaden skal til tider være nem og så er denne her ret med ovnbagte kartofler og kylling i en skøn champignon bearnaise sauce et hit. Jeg vil dog advare, hvis du ikke er til snyde bearnaise, så skal du ikke læse videre 😉

4 personer
Du skal bruge:

1.2 kg nye kartofler eller små kartofler – de skal være renset godt
Salt
Peber
3 spsk olie

4 kyllingoverlår
Salt

40 gram smør
2 hakket løg
500 gram champignon enten små hele eller større skåret i halve eller kvarte (det kommer an på størrelsen af dem)
2 breve bearnaise sauce mix
250 ml fløde
250 ml mælk

 

Sådan laves retten:

Vil du hellere se mig lave denne ret på video?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Skær kartoflerne i halve eller kvarte alt efter hvor store de er. Kom dem i en skål med olie, salt og peber og bland det hele godt.

Hæld kartoflerne ud på en bageplade med bagepapir.

Kom kyllingoverlårene på en bageplade med bagepapir og drys godt med salt over.

Kom begge plader i ovnen og bag både kartofler og kylling i 45 minutter.

Smelt smør på en stor pande og steg løg og champignon, indtil de begge er bløde og lækre (5-10 minutter)

Hæld nu de to breve bearnaise over og rør mixet i.

Hæld mælk og fløde i lidt ad gangen og lad det boble, indtil du har en tyk sauce (se evt min video).

Kom nu alle de færdige kartofler på panden og vend dem et par gange i saucen uden at dække alle kartoflerne med sauce, da man gerne skal kunne se lidt af den fine gyldne farve på kartoflerne.

Så er retten ellers klar. Du kan komme kyllingen ovenpå, som jeg gør, eller serverer stykkerne ved siden af og evt en god salat til også.

Velbekomme 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *