Havregrynskugler Med Baileys

Havregrynskugler Med Baileys

I dag bliver det opskriften på lækre havregrynskugler med Baileys! Husk, at du altid kan udskifte Baileys med vand for at gøre dem børnevenlige (de smager også fantastisk bare med vand). Du kan også bruge kaffe. Den her opskrift på havregrynskugler er min yndlings og jeg har lavet den de sidste 5-6 år.

70-80 kugler – kan holde sig i en lufttæt beholder i 1-2 uger
Du skal bruge:
30 gram usødet kakaopulver
500 gram havregryn
400 gram sukker
200 gram blødt smør
2 spsk romessens
1 dl Baileys

Usødet kakao til at rulle i. Du kan også rulle i kokos, dyppe dem i chokolade eller blot lade dem være som de er.

Sådan laves de:

Du kan også se mig lave havregrynskuglerne på video! 🙂 

Du finder videoen på min danske youtube kanal lige HER

Kom kakao, haregryn, sukker og smør i en røremaskine og rør det godt (du kan selvfølgelig også blot ælte det hele sammen med hænderne).

Kom nu romessens i og rør igen.

Nu skal Baileys i og herefter rør det hele godt en sidste gang.

Rul nu massen i kugler.

Hvis du vil rulle dem i usødet kakao, så si kakao i en skål og rul kuglerne deri.

Stil dem på køl i 30 minutter og de er herefter klar til servering.

De kan holde sig i en lufttæt beholder i køleskabet i 1-2 uger.

Velbekomme 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *