Amerikansk Inspireret Kyllingesalat

Amerikansk Inspireret Kyllingesalat

I dag deler jeg opskriften på en lækker amerikansk inspireret kyllingesalat! Jeg kommer det i wraps. Det bedste ved denne kyllingesalat er, at den er super lækker både kold og varm. Jeg er f.eks. rigtig glad for cheddarost både koldt, men også smeltet. Hvorimod min kæreste ikke er den største fan med mindre, det bliver smeltet – så er det et hit. Jeg startede med at lave disse wraps, som kolde wraps med salat indeni. Jeg elsker dem som de er. Dagen efter kom jeg dem i ovnen, så tortillaen bliver dejligt sprød og fyldet blev varm og osten smeltede – ja, salaten var også indeni og det gjorde bestemt ingenting. Min kæreste er nu blevet helt vild med opskriften, når de serveres varme. Så alle kan være med på denne opskrift uanset om de er til den kold eller varm! Skønt ikke?

4-6 stks. Jeg lavede blot 4 med meget fyld i.

Du skal bruge:

4 tortillas
400 gram kyllingebryst skåret i små tern
300 gram bacon
200 gram flødeost
1 dl mayonnaise
2½ dl creme fraiche
1 rødløg
200 gram cheddar revet fra blok
2 friske jalapeños skåret i skiver (friske er ikke særlig stærke, hvorimod syltede er meget stærke. De friske smager også meget bedre. Så prøv at finde dem friske)
Smag til med salt og peber

Salat

Sådan laves det:

Du kan også se mig lave kyllingesalaten på video! 🙂 

Du finder videoen på min danske youtube kanal lige HER

Steg bacon sprødt og skær i mindre stykker. Brug den samme pande og steg kyllingestykkerne i baconfedtet og tilføj lidt salt og peber.

Bland flødeosten med mayonnaisen.

Kom så creme fraiche, rødløg, cheddar, jalapeños, bacon og kylling i og bland det hele godt.

Smag det hele til med salt og peber.

Smør et godt lag ud på en tortilla og kom herefter noget salat ovenpå. Jeg brugte blot en blandet salat. Rul den nu stramt.

Gør dette med dem alle.

De kan nu nydes kolde som de er ELLER varmes i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 10 minutter eller indtil tortillaen er gylden. Så vil de være dejligt sprøde og osten i fyldet vil være smeltet. De smager så godt! 🙂

Velbekomme!