Nemt Brød Som Ikke Kræver Æltning Med Jalapeños, Cheddar Og Bacon

Nemt Brød Som Ikke Kræver Æltning Med Jalapeños, Cheddar Og Bacon

Jeg ELSKER brød… Det kan jeg slet ikke kommen udenom. Det jeg elsker allermest er brød der ikke kræver meget tid. Udover mine fladbrød, så er det her brød en af mine yndlings. Nogle gange laver jeg dem uden fyld og andre gange, som i dag, kommer jeg en masse lækkert i for at give det endnu mere smag.

3 brød – de kan sagtens fryses og tages op og lunes i ovnen, når de skal bruges

Du skal bruge:

25 g gær
1 spsk honning eller sirup
½ spsk alm. køkkensalt
6 dl lunken vand
350 g durummel
400 g hvedemel
2 friske jalapeños hakket (de friske er virkelig bedst at bruge, da syltede er meget stærker og smager bare ikke lige så godt. Så forsøg at find dem i butikkerne)
150 gram bacon (stegt indtil sprødt og hakket i mindre stykker)
200 gram revet cheddarost fra blok

Sådan laves brødet:

Du kan også se mig lave brødene på video! 🙂 

Du finder videoen på min danske youtube kanal lige HER

Kom gær, vand, sirup eller honning og salt i en skål. Rør det hele godt sammen.

Tilføj nu durum og hvedemel i og rør indtil du har en klistret dej – alt melet skal bruges.

Kom jalapeños, bacon og cheddar i.

Rør det hele godt og kom herefter et klæde over og lad dejen hæve i 1 time.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft eller 200 alm.

Gør en bageplade klar med bagepapir og brug herefter to skeer til at forme 3 brød – dejen er klistret, så brug ikke dine hænder (se evt min video).

Bag dem i ovnen i 32-34 minutter og de er herefter klar til servering.

Velbekomme!