De her isbomber er sindsyg lækre! Og de nydes i dag, fordi der er noget at fejre! Jeg har i dag udgivet en dessert e-bog! Så hvad bedre måde at fejre det på end at spise disse lækre isbomber! Du kan tjekke min e-bog ud og købe den lige HER.  Du finder 112 lækre opskrifter på is, gelato, sorbeter, milkshakes og en masse lækkert tilbehør!

Nå videre til disse lækre isbomber!

Du skal bruge en silikoneform, hvilken en du vælger at sådan set lige meget, bare der er plads til chokolade, is og chokoladesirup i dem! 😀 Jeg brugte en silikoneform med halvcirkler og de havde hver en diameter på 4 cm og plads til 15 stks.

Isbomber

Du skal bruge:
200-250 gram god mælkechokolade

Isen:
250 ml fløde
½ dåse kondenseret mælk (ca. 200 gram)
100 gram god mælkechokolade

Opskriften på min chokoladesirup finder du lige HER

Sådan laves de:

Se mig lave dem på video lige HER

Smelt halvdelen af den store portion mælkechokolade i mikrovnen 10-15 sekunder ad gangen og rør i dem og fortsæt, indtil det er helt smeltet.

Kom dæk alle halvcirklerne eller den form du benytter med mælkechokolade, så hver form er helt dækket. Ryst det overskydende chokolade ud.

Stil formen i fryseren imens isen laves.

Smelt chokoladen til isen i mikroovnen på samme måde, som du gjorde før.

Pisk fløden stiv og tilsæt herefter chokolade og kondenseret mælk og pisk igen, indtil alt er blandet godt.

Kom hele isblandingen i en sprøjtepose eller en pose.

Tag silikoneformen med chokoladen ud af fryseren og kom 1 tsk chokoladesirup i dem alle.

Klip hul i sprøjteposen og sprøjt is i dem alle, men sørg for at have plads til lidt chokolade på toppen, så isen kan lukkes inde.

Stil herefter formen med chokolade og is tilbage i fryseren i 3-4 timer.

Smelt den anden halvdel af chokolade i mikroovnen på samme måde, som du gjorde før. Kom chokolade i en sprøjtepose eller pose.

Tag formen med is og chokolade ud af fryseren og klip et lille hul i sprøjteposen. Sprøjt chokolade over dem alle, så isen lukkes inde i chokolade.

Stil dem i fryseren i 3-4 timer yderligere, så isen er helt fast.

Isbomberne er nu klar til servering 😀

Ønsker du andre opskrifter på lækre isdesserter, så tjek min e-bog ud HER

Isbomber