IMG_6914

2 lækre slags flødeboller! Du kan også undlade kakao eller hindbær og lave nogle helt almindelige flødeboller.

30-40 stks
Du skal bruge:
400 g kransekagemasse (som du trykker ud, presser flade og bager, som der står på pakken)
120 ml vand
300 g sukker
160 g glukose sirup
6 pasteuriserende æggehvider
4 spsk frysetørret hindbær pulver (frysetørret hindbær, som du blender)
7 spsk kakaopulver (si det i en skål)
500 g hvid chokolade
15 g kakaosmør
Sådan gør du:

Se hvordan jeg laver dem på Youtube lige HER
Lav kransekagebundene først. Kom så vand, glukose og sukker i en gryde og varm op til 117 grader.
Pisk æggehviderne stive imens sukkermassen varmes op. Når de er stive bliver du ved med at piske, i mens du kommer den varme sukker blanding i. Når hele sukker blandingen er i, så bliver du ved med at piske til massen er lidt sej (se min video for at se konsistensen)

Del så massen op i to og rør hindbær i den ene og kakao i den anden. Kom det så i nogle sprøjteposer og sprøjt ud på bunden (se evt min video)

Lad dem nu stå og tørre i 30 minutter.

Smelt så halvdelen af chokoladen sammen med kakaosmør over vandbad. Bland det så med den anden halvdel. Tag så en flødebolle af gangen og hæld chokoladen over med en ske til flødebollen er helt dækket.

Pynt evt flødebollerne med mere hindbærpulver og evt noget pistacie krokant på kakaoflødebollerne.

Når chokoladen er stivnet er de klar til servering.

Velbekomme!

IMG_6898 IMG_6902 IMG_6908